En 27-årig håndboldtræner fra København mistænkes af politiet for at have krænket en 14-årig dreng seksuelt.
Træneren er i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg blevet varetægtsfængslet i tre uger, skriver ekstrabladet.dk.
Den 27-årige er sigtet efter en paragraf i straffeloven, der handler om anden kønslig omgang end samleje med mindreårige. Han er sigtet for at have misbrugt sin stilling som sportstræner til at lokke drengen ind i et seksuelt forhold.
Ifølge sigtelsen stod det på fra omkring den 1. april i år til den 21. oktober.
Netavisen skriver, at drengen flere gange forsøgte at afbryde forholdet, men træneren truede med at tage sit eget liv og med at offentliggøre intime detaljer for at få ham til at fortsætte.
Af hensyn til offerets unge alder valgte dommeren på anklagernes foranledning at lukke dørene i grundlovsforhøret.
Derfor kendes trænerens forklaring ikke i detaljer. Ifølge ekstrabladet.dk erkendte han delvis forholdet, men sagde, at det var frivilligt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.