Gwyneth Paltrow siger ja til Jernmanden

Den oscar-vindende skuespillerinde Gwyneth Paltrow har sagt ja til en rolle i ny film om superhelt.

Gwyneth Paltrow har netop sagt ja til at medvirke i ny superhelte film, skriver Cnn.com. Denne gang er det filmen om Iron Man, Jernmanden, der kommer op på det hvide lærred.

Marvel-superhelten Iron Man er klædt i en uforgængelig panserdragt, der giver ham superkræfter. Som superhelt har han selvfølgelig en hemmelig identitet, og Iron Man i civil er våbenkonstruktøren Tony Stark. Hovedrollen som Iron Man/Tony Stark skal spilles af Robert Downey Jr., som for nylig har været med i Richard Linklaters fremragende ’A Scanner Darkly’. Gwyneth Paltrow skal spille Tony Starks personlige assistent. Optagelserne til filmen vil starte i Los Angeles til marts.

Paltrow vandt en Oscar for sin rolle i ’Shakespeare in Love’.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.