På Facebook annoncerer marskandiseren Quriosa efter en ny butikschef til butikken på Rantzausgade på Nørrebro i København.
Men jobopslaget er ikke helt normalt. Den kommende medarbejder skal nemlig knokle så hårdt på, at der hverken er plads til pauser eller sygdom.
"Sygdom, børnepasning, børns sygdom og alt muligt andet personligt hurlumhej må og skal løses uden at det påvirker åbningstiderne," skriver ejeren Søren Falk i jobopslaget.
Ejeren selv går dog tidligt i ulige uger, fordi hans barn skal hentes. Men der er andre boller på suppen for den nye medarbejder. Jobopslaget fortsætter således:
"at tømmermænd om lørdagen går ikke.
at det er et knokle-job. Der er altid noget at lave. Og vi holder ikke pauser. Eller ryger. Eller skider på jobbet. Spiser man er det oftest stående. Men vi arbejder dog i vores eget tempo."
Yderligere må den nye butikschef heller ikke modsige ejeren, som - ifølge jobopslaget - er "top-dog numero uno".
Hele jobopslaget kan læses her