Martin Laursen, der i 2008 blev kåret som årets spiller i Danmark, valgte torsdag at sige stop på landsholdet.
Og det kan Jesper Grønkjær, der omsider er i fuld drift for FC København efter en længerevarende knæskade, godt forstå.
"Jeg kan sagtens sætte mig ind i hans beslutning. Der kommer også en dag efter fodbolden, hvor helbredet kommer i første række. Jeg har helt respekt for, at han træffer det valg. Det er en logisk beslutning," siger Jesper Grønkjær til sporten.dk.
Højrekanten ser dog Laursens stop som et stort tab for landsholdet.
"Det er ærgerligt for ham og ærgerligt for dansk fodbold. Han havde sikkert set frem mod VM i 2010 ligesom os. Han har været meget igennem, men uden at vide det, må det være, fordi han har sat helbredet først," siger Jesper Grønkjær.