Nogle buske skulle i dag ryddes på Amager. Men hvad der så ud som en helt almindelig opgave, udviklede sig til en omgang livsfarligt 'havearbejde'.
En gravemaskine arbejdede med at rydde buskene, da der pludselig lød skud. Gravmaskinen var stødt på to oversavede jagtgeværer, hvorefter det ene gevær gik af.
Arbejdet forgik få meter fra Hells Angels klubhus på Lindgreens Allé, skriver bt.dk.
"Det er ganske interessant, at de ligger dér, men vi ved ikke, hvem der har skjult dem," siger efterforskningsleder Steen Mikkelsen fra Station Amager.
Gravemaskinen skulle rydde et område med buske og kokken 12.30 gik et skud pludselig af. Chaufføren stoppede arbejdet og ringede til politiet, der fandt de to jagtgeværer med patroner skjult i et par plasticposer.
Området er ubeboet og skuddet gik højst sandsynligt ned i jorden. I det ene jagtgevær sad to afskudte patroner. Jagtgeværerne er blevet fjernet af politiets teknikere.