Der er mange måder, man kan få unge til at melde sig ind i et parti. Venstres Ungdom prøver en lokke tørstige unge til partiet med druk og fester.
Det viser sig nemlig ifølge Helsingør Dagblad, at Venstres Ungdom (VU) lejer sig ind på diskoteker i landets større byer og lokker med druk ad libitum i timevis - hvis de unge vel at mærke melder sig ind i partiet og får et specielt VU-armbånd - og dermed binder sig til et års medlemsskab.
Og ifølge VU's nyeste tal virker promillerne effektivt over for de tørstige unge.
I hvertfald skriver Helsingør Dagblad, at der er sket en markant stigning i antal VU-medlemmer på over 700 nyankomne.
Aldersgrænsen til festerne starter flere steder fra 16 år og op.
Kilde: Helsingør Dagblad