Græske politikere gjorde det tirsdag aften klart, at de endnu engang har valgt at udskyde et afgørende møde mellem partilederne og ministerpræsident Lucas Papademos.
Mødet handler om det svære valg, hvor partierne skal acceptere smertefulde reformer i landet til gengæld for en ny international redningsplan for at undgå den kaotisk, økonomiske undergang, som ellers ser ud til at vente forude. Det skriver Reuters.
Med en række deadlines for mødet, som hele tiden rykker sig, har lederne af de tre partier i koalition med ??premierminister Lucas Papademos valgt at udskyde, hvad der skulle være det afgørende møde til onsdag.
"Vi kan ikke sige et almindeligt ja eller nej, medmindre vi har forsikringer fra de relevante myndigheder og staten, at disse handlinger er forfatningssikret og vil føre landet ud af krisen," siger den højreorienterede leder af partiet LAOS, George Karatzaferis, ifølge Reuters.
Partilederne tøver med at acceptere de barske vilkår i aftalen, som vil føre til et stort fald i levestandard for mange grækere.
Hvis landet ikke siger ja til reformaftalen, får det til gengæld ikke et nyt lån på mere end 966 milliarder kroner, som eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF) vil udlåne til gengæld for reformen.
Kilde: Reuters