Så brager partiernes kampagnebusser gennem Danmark med uformindsket styrke endnu en uges tid.

De sociale medier gløder, og der er vel sikkert allerede nu dømt uvarslet overarbejde på alle medier, og afspadsering tæt op til sommerferien for de mange mediemedarbejdere blinker allerede lokkende for mange i horisonten.

Ikke en dag uden en meningsmåling og spekulationer. Nye planer lægges for angreb på modstandere og de 'venner', man ikke ønsker bliver for stærke i egen røde eller blå blok.

Hånden på hjertet; jeg synes, det er fantastisk at se, hvordan et folketingsvalg foldes ud for vælgerne og ikke mindst de elektroniske medier af enhver art. Det giver os som borgere rig mulighed for selv at danne vore indtryk.

DER ER SPØRGSMÅL, man mere eller mindre behændig undgår at svare på, og så er der også denne gang gået faktatjek i valgkampen til irritation for de, der serverer vindfrikadeller og varm luft uden noget at have deres påstande i.

Vi lever i et land med stor frihed for den enkelte borger og kandidaterne indenfor anstændighedens uformelle regelsæt, og det vigtigste pejlemærke for kandidaterne, når de skal være grove overfor hinanden, er vel dybest set, at det ikke kommer til at virke som en boomerang for dem selv.

Vi kan som borgere i dette land sige og skrive til kandidaterne, hvad vi mener, både om dem og den politik, de står for, uden at frygte 10 år i et fangehul, eller det der er værre.

VI HAR HELLER IKKE pligt til at stemme, og vor frihed går så langt, at man kan sige til helvede med Grundloven offentligt. Og godt at vi lever i et sådant land uden meningspoliti. Tænkte lidt på, om jeg slap uden skrammer, hvis jeg sagde til helvede med Koranen i en direkte udsendelse i et arabisk land. Vor frihed skal vi værne om, også når vi møder ekstremerne.

Selv om der i valgkampen tales meget om blokke, så er vi også begunstiget af, at vi har så lav en spærregrænse, at snart sagt enhver politisk retning, der kan samle stillere nok, kan prøve egen formåen til et folketingsvalg. Vi har et mangfoldig sammensat folketing, og i realiteten er vort system skruet sådan sammen, at der ikke er meget stemmespild. Tænk blot på det seneste valg i England.

Vi har set to at de såkaldte præsidentdueller. De hører til i en valgkamp, men det, der vel i højere grad bedømmes, er, hvordan kandidaterne klarede sig i 'kampen'. Det er ikke politikudviklende dialog.

Men den slags har radio og TV også. Jeg har denne gang hørt og set mange spændende programmer, hvor vi både kommer bag om politikerne, og i samtale kommer godt ind i den politiske substans.

En valgkamp er hårdt arbejde for mange, men det er vel også en fest, hvor vor åbenhed og demokrati foldes ud for fuld udblæsning.

Sjældent er et folketingsvalg så tæt et opgør som denne gang. Grænserne i de kommende dages debatter vil blive afprøvet.

PERSONLIGT ER JEG glad for, vi har en Statsminister, der optræder velforberedt og stillig på den internationale scene, og ikke ligner en, der har sovet på en bodega. Det betyder noget for vore muligheder for at skabe alliancer internationalt, at der er tillid og respekt om vor statsminister.

Personligt er jeg glad for, vi har en regering, der fra dag et har sat beskæftigelse og økonomisk ansvarlighed øverst på dagsordenen, så vi gennem de fire år har bevæget os til en situation, hvor der nu er fremgang både i økonomi og beskæftigelse.

Jeg erindrer endnu Claus Hjort Frederiksen, der en af de sidste aftener under sidste valgkampmed vanlig arrogance sagde: "De kan love det, de vil, men det sker ikke – vi har brugt pengene."

Kassen var tom. Den sidste borgerlige regering havde langt fra styr på landets økonomiske politik. At få rettet op på det har haft mange omkostninger for denne regering.

Lad det ikke ske igen – pas på det Danmark, du kender.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.