Burhan G: Breakout (Copenhagen Rec)
Det er R&B så fløjlsblødt, at flagerne af puddersukker smyger sig om lyttebøfferne.
Det er labert, lydefrit og lullende. Det er et problem. I Danmark har vi fået en supercrooner, der i vokal elegance og karleattitude måler sig med USA’s Usher, Mario og R Kelly. Og det gør han så.
I stedet for at komme med kant kommer Burhan G med for mange runde ballader, der er storladent produceret, men også uden personlige aftryk. Numre som ’Who Is He’ og ’Live Ur Life’ holder snildt internationalt niveau, men den drilske ’Can’t Let U Go’ er ene om at stikke ud – det samme problem rammer Majids perfektionistiske, men uprivate rapbidrag. Når Burhan G tør være sig selv ? så overhaler han forbillederne.
Anmeldt af: Rune Skyum-Nielsen, rusk@avisen.dk