Med et godt gammeldags hattrick sendte Steven Gerrard Everton hjem fra Anfield Road med et svigende 3-0 nederlag.
Kampen startede ellers med modvind til Liverpool, der kæmpede med at få scoret på chancerne. Noget holdet har haft problemer med de seneste kampe.
Men da Gerrard først fik en bold i kassen efter 34 minutter, kunne intet stoppe Captain Fantastic og Liverpool i at ydmyge ærkefjenderne fra Everton.
1-0 føringen fortsatte ind i anden halvleg. Men allerede seks minutter inde var Steven Gerrard igen i topform og øgede føringen til 2-0 med god hjælp fra Luis Suarez.
Det var igen Suarez, der lagde op til Gerrards tredje mål, der røg ind i overtiden.
Ikke alene kunne Steven Gerrard fejre det fabelagtige hattrick med kollegerne fra Livepool, kampen i går var også hans nummer 400 Premier League-kamp, skriver tipsbladet.dk.
Og der kan vist ikke være tvivl om, at Gerrard har været ganske godt tilfreds med udfaldet.
Kilde: Tipsbladet