Af Stine Behrendtzen og Signe Højgaard Nielsen
stbe@avisen.dk | siho@avisen.dk
Når 19-årige Ronni sidder i retten og skal forklare, hvorfor »det var herre fucked up, at være mega doped og dele sygt mange flyveskaller ud til et rave,« kan det godt være, at nævningerne ligner store spørgsmålstegn.
For selvom det danske nævningekorps burde repræsentere hele befolkningen, er det langt fra tilfældet. Den gennemsnitlige nævning i de danske retssale er i dag 52 år, mand, har dansk baggrund og er typisk skolelærer. Det kan udløse for høje straffe, fordi nævninge og domsmænd kan have svært ved at sætte sig ind i de tiltaltes situation, siger advokat Bjørn Elmquist:
»Noget tyder på, at der bliver uddelt for strenge straffe, fordi lægdommerne ikke er repræsentative for resten af befolkningen. De kan have svært ved at sætte sig ind i de præmisser, de tiltalte lever under. Hvis man ikke har været på diskotek i tredive år, ved man ikke, hvad der foregår, og jargonen kan være svær at forstå,« siger han.
Onsdag offentliggjorde kriminolog Flemming Balvig en rapport om danskernes forhold til straffe. Ifølge rapporten mener danskerne, at domstolene udskriver for hårde straffe til kriminelle. Stik mod forventningen efterlyser befolkningen ikke hårdere, men mildere domme, når den præsenteres for konkrete sager, hvor folk eksempelvis har begået vold.
»Vi kan konstatere, at befolkningens synspunkter ikke slår igennem ved domstolene,« siger Flemming Balvig.
Han anbefaler af den grund, at udvælgesprocedurerne for lægdommerne tages op til revision. Nævninge og domsmænd bliver i dag udpeget af kommunalpolitikerne, og er medlemmer af enten politiske partier eller hjælpeorganisationer.
»All white jury«
Tallene om lægdommer-korpsets sammensætning stammer fra en undersøgselse som Dicar - Center for analytisk journalistik - har foretaget for Ugebrevet A4 i januar. Ifølge undersøgelsen er domsmanden kun i helt sjældne tilfælde en 21-årig kvindelig håndværker.
Og så godt som aldrig hedder nævningen Jamal. Det er et stort problem, mener Bjørn Elmquist, fordi danske nævninge kan have svært ved at sætte sig ind i andre kulturer:
»Det minder lidt om dengang i sydstaterne, hvor folk blev dømt af en ?all white jury?,« siger han.
Ønsket om mildere straffe står i skærende kontrast til, at politikerne de senere år har skærpet strafferammer og retspraksis. Det danske lægdommersystem, hvor lokalpolitikere udpeger nævninge og domsmænd blev i sin tid designet for ikke at risikere, at man ved tilfældig lodtrækning fik fat i folk, der var for fulde, dovne eller for ligeglade til at udføre opgaven som domsmand.
Ifølge Flemming Balvig bør man overveje, om det nuværende system er den eneste måde at rekruttere folk på.
Fire i stedet for to
Desuden mener han, at der bør være fire lægdommere i byretten frem for som i dag to lægdommere og en juridisk dommer:
»Fire ville give større tyngde i situationerne, i stedet for to, der ofte læner sig op af den juridiske dommers autoritet,« siger han og tilføjer at lægdommerne også i højere grad burde tvinges til at tage stilling til om behandling eller andre tiltag end fængsel er vejen frem.
På Christiansborg mener både den konservative regeringspartner og Socialdemokraterne, at det er vigtigt at få rejst en debat af, hvordan det fremover sikres, at nævningene afspejler befolkningen.
»Fordelen ved det nuværende system er, at man ved, at det er folk, der interesserer sig for politik og ved, hvad der foregår i samfundet, og som er i stand til at forholde sig til komplicerede problemstillinger. Men man kunne godt forestille sig, at man udvidede kredsen, for der kunne godt være andre, der var egnede og kvalificerede,« siger retsordfører Tom Behnke (K).
Socialdemokraternes retsordfører Morten Bødskov mener egentlig, at den nuværende måde at udpege nævninge på er udemærket. Alligevel efterlyser han også en debat af, hvordan man sikrer en bredere sammensætning af nævningene.
»Problemet er måske, at man ikke er nok opmærksom på, at man skal have grundlister, der repræsenterer lokalbefolkningen,« siger han.