På en udenlandsk hjemmeside - whenisbritneygoingtodie.com - kan man gætte på, hvornår Britney Spears dør. Den der rammer rigtigt - eller kommer tættest på - vinder en PlayStation 3.
På hjemmesiden skriver folkene bag: Vi har alle et møde med vores skaber en dag, men ligesom Amy Winehouse,
virker det som om Britney bare ikke kan vente. For nogle år siden så hun
fantastisk ud og var en våd drøm for enhver mand. Men af en eller anden
grund endte Britney i et stort selvdestruerende opgør med sig selv. Gæt
hendes sidste åndedrag og bliv kåret til Mr. eller Mrs. Død. Vinderen vil
blive belønnet med en PS3 .
Ifølge nyhedsbureauet AP har mange allerede besøgt hjemmesiden siden Britney Spears forrige fredag gik helt ned og blev tvangsindlagt.
På hjemmesiden kan man også skrive kondolencer til Britney Spears på forhånd.
På hjemmesiden whenwillamywinehousedie.com, som har samme bagmænd, kan man på samme måde gætte på, hvornår den ligeledes skandaleombruste Amy Winehouse dør. Her er præmien en iPod Touch.