Tidligere torsdag kom det frem, at Kina og Indien gik med til en grænse på maksimum to graders temperaturstigning.
Derfor var det ventet at verdens rigeste lande - G8 - let kunne give håndslag på samme to-graders grænse. Aftalen betyder således, at temperaturen på Jorden kun må stige yderligere to grader.
Lederne gav desuden hinanden håndslag sig på, at udledningen er drivhusgasser skal reduceres med 50 procent i 2050.
USA's præsident, Barack Obama, står i spidsen for de mange verdensledere - herunder Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). De mødes i L'Aquila, Italien.
Obama sagde efter aftalen til pressen, at verden må stå sammen for at bekæmpe klima forandringerne. Næste skridt skal tages ved det stort anlagte klimatopmøde i København til december, hvor det bl.a. skal fastlægges, hvor meget co2-udslip verdens lande skal skære ned.