Dameblade, veninderne eller din mor - hvis der er knas med parforholdet, kan du finde gode råd mange steder. Til gengæld bør du nok holde dig fra at spørge en række 10-årige skolebørn.
En 45-årig kvindelig lærer har mistet jobbet, fordi hun bad en fjerdeklasse om rådt til dating, skriver det lokale medie DNA Info New York.
Cassandre Fiering, som er tidligere skuespiller, var vikar for en klasse med kun fem elever. I sit privatliv skulle hun vælge mellem to kærester, og det mente hun tilsyneladende, at skolebørnene var kvalificerede til at hjælpe hende med. Hun gennemførte blandt andet rollespil med børnene, og bad dem plastre en af kæresternes hus til med toiletpapir.
Skolen fyrede den kærlighedssyge vikar, da det kom frem, at hun havde inddraget børnene i sit romantiske privatliv.
Læreren selv siger, at parforholdssnakken var ganske uskyldig og ikke kom ind på sex.
"Børnene syntes, det var spændende, at jeg lyttede til deres råd," fortæller Cassandra Fiering.
Kilde: DNA Info.