200.000 kroner i godtgørelse.
Det skal en arbejdsgiver betale en far, som blev fyret, efter han sagde, han ville holde tre måneders forældreorlov.
Begrundelsen for fyringen var, at arbejdsgiveren ikke kunne undvære en medarbejder i den stilling så længe.
Men den begrundelsen holdt ikke.
Det er Dansk Magisterforening, der har vundet sagen i Ligebehandlingsnævnet.
Her er man yderst tilfreds med resultatet.
"Vi har gennem hele forløbet været af den overbevisning, at der har været en sammenhæng mellem den annoncerede forældreorlov og opsigelsen. Derfor er vi meget tilfredse med kendelsen, og at medlemmet får en godtgørelse på 200.000 kroner," siger Faglig konsulent i Dansk Magisterforening, Ingrid Torbensen til fagforeningens hjemmeside.