"Fuck Polen," står der på indersiden af en toiletdør på en trucker-rasteplads ved E4-hovedvejen nær Värnamo i Småland, Sverige.

Udsagnet er illustreret med en tændstikmand, der hænger i en galge.

"FUCK SVEDEN" står skrevet med versaler som svar på tiltale lidt længere nede på døren - suppleret med en ligeså primitiv tegning af et menneske i en galge - samt "MATKOJEBCY", der frit oversat fra polsk betyder "møgsvin".

Læs også: "De ødelægger danske chaufførers image"

"De snakker heller ikke med os," svarer den 49-årige eksportchauffør Thomas Pedersen, da Avisen.dk’s udsendte passager spørger lidt om forholdet til de østeuropæiske kollegaer, der i voldsomt stigende omfang yder danske og andre vesteuropæiske chauffører konkurrence.

Vi har travlt. Vi skal fragte dansk eksportgods, bl.a. industrielle røremaskiner, via Helsingør over sundet 650 kilometer til Stockholm, hvorfra det skal skibes til Finland.

"De kommer ikke op i chaufførstuerne på lastbilfærgerne. De har ikke råd. De bliver nede i bilerne," forklarer Thomas Pedersen.

For få timer siden spiste han smørebrød til aftensmad i lutter dansk selskab på en Helsingør-Helsingborg-færge med dusinvis af østeuropæiske chauffører - på bildækket.

Fylder poser med mad

"På nogle færger var der tidligere gratis mad til chauffører. Det er slut, for nogle kunne ikke styre sig. De fyldte poser med mad. Så stoppede det," siger han.

Formanden for brancheforeningen Frie Danske Lastbilvognmænd, Christian Jensen, beretter om udbredt ringeagt overfor dem fra Østeuropa.

"De østeuropæiske chauffører, der ofte kører for store danske vognmandsvirksomheder, har fået et meget dårligt ry blandt danske chauffører. Og det ikke uden grund," forklarer han.

"De føler sig presset så ofte kører de uforsvarligt, og heller ikke på rastepladserne ved de, hvordan man opfører sig," siger Christian Jensen

Uden for Thomas Pedersens førerhus heroppe på rastepladsen i Sverige er der mørkt og minus 24 grader - omtrent ligeså isnende gustent koldt som forholdet mellem de polakker, slovener, tjekker, letter og litauere – betegnet talibanere – og danskere og svenskere, som parkerer side om side.

De er stakler

"Det er rigtigt, vi taler ikke pænt om hinanden. Eller med hinanden. Vi kalder dem talibanere," konstater Thomas Pedersen.

Han drejer nøglen og manøvrerer langsomt og gelinde sin enorme truck ind på motorvejens nordgående spor, der er isglat.

"Men de er dybest set stakler," fortsætter han med blikket rettet uafbrudt mod asfalten, hvori man kan ane et funklende genskin af rødt lys fra de forankørende bilers positionslys.

"Jeg vil ikke sige, de er primitive, talibanerne," siger Thomas Pedersen, der ikke lader speedometeret overstige 70 km/t, selvom han har travlt med at nå at få godset til en frem til en færge i Stockholm.

"De er fattige, og det er noget forbandet svineri, at også danske vognmænd byder dem en sulteløn, som tvinger dem til at bryde alle spilleregler på vejene og rastepladser," forklarer han endnu uvidende om, hvad der venter en kilometer længere fremme.

Det røde lys i to smalle hjulspor på vejen er ifølge denne erfarne eksportchauffør et sikkert tegn på, at her er glat, og dermed en katastrofe forude, hvis ikke man holder afstand, og holder hastigheden nede.

"Åh nej," udbryder Thomas Pedersen, idet han kaster et blik i sidespejlet.

"Nej, nej, nej, nej, nej," siger han hurtigt, hovedrystende, mens han bliver overhalet af en lastbil, der buldrer forbi som om, chaufføren ikke har set, at en bakketop, et sving og en kø af langsomt kørende personbiler venter få hundrede meter forude.

"Det er en talibaner - den vognmænd er dansk og har kun talibanere. Han ved ikke, hvad han gør," siger Thomas Pedersen, mens han bremser forsigtigt for at undgå at skride og for at undgå at blive impliceret i noget.

Går i selvsving

Omsider kan han se bremselys på den overhalende lastbil, som ellers længe lagde an til at overhale personbilerne i kø henover bakken.

Men den skrider under opbremsningen, går i selvsving henover begge vejspor og slår ustyrligt ud med den bagerste del; traileren – samme bevægelse, som når man svinger en haveslange over blomsterbed.

"Se, det er sådan noget, der ligeså godt kunne ende i en ulykke, måske fordi, han føler sig tvunget til at nå færgen i Stockholm. Det er jeg ikke. Men det er sådan noget, der ødelægger alle lastbilchaufførers ry og rygte. Og mit humør," siger Thomas Pedersen, der er tydelig lettet, men tavs de næste 10 minutter.

"Men de har jo ingen penge, så de holder også dørene for hinanden de steder, hvor man betaler 10 kroner for at komme i bad. Det ville ingen danskere nedlade sig til, men vi er jo heller ikke tvunget til det."