Farvel og tak! FC København er ude af Europa League efter holdet onsdag aften spillede 1-1 mod de upåagtede ukrainere Vorskla Poltava.
Pointtabet i øst betyder nemlig, at holdet har udspillet sine chancer i gruppespillet, hvor FCK ellers var favoritter. Det frustrerer københavnernes svenske træner.
"Det er irriterende. Vi begyndte, som vi skulle, men så kom fejlene, og de bredte sig blandt spillerne. Vi gjorde ikke det enkle, men søgte i stedet de magiske pasninger. Til sidst tabte vi modet. Det er det værste, jeg har set i min FCK-tid. Jeg er meget skuffet ," siger Roland Nilsson til TV3+.
Svenskeren mener nu, at holdet må fokusere på årets sidste kamp på søndag mod og glemme denne store skuffelse.
"Nu tager vi en snak, og så skal vi smide den her kamp væk, for der er ikke noget godt, vi kan tage med fra den, og så må vi komme på rette spor igen," siger Nilsson.
Standard Liege og Hannover 96 går videre fra FCK's gruppe.