Frasier vil være borgmester i New York

Skuespilleren Kelsey Grammer planlægger en politisk karriere, når han er færdig som skuespiller.
Kelsey 'Frasier' Grammer har lagt spændende fremtidsplaner. Han vil gerne være borgmester i New York. For tiden indspiller han en tv-serie, hvor han har hovedrollen som Chicagos borgmester. Og så skulle det karriereskifte være kørt i stilling...
Kelsey 'Frasier' Grammer har lagt spændende fremtidsplaner. Han vil gerne være borgmester i New York. For tiden indspiller han en tv-serie, hvor han har hovedrollen som Chicagos borgmester. Og så skulle det karriereskifte være kørt i stilling... Foto: Scanpix, AFP / GETTY IMAGES NORTH, Bryan Bedder

I mere end 20 år har Frasier tonet frem på tv-skærme over hele kloden som et sjovt symbol på intellektuelt snobberi og total mangel på selvkritik.

Men fantasien er ofte tættere på virkeligheden, end vi aner. Skuespilleren bag Frasier-karakteren, Kelsey Grammer, fortæller nu, at han vil indlede en politisk karriere, når han stopper som skuespiller. Og målet er at blive New Yorks borgmester. Det skriver New York Post.

Grammer mener selv, at han har netop de egenskaber, der kendetegner en god politiker.

"Du er i hvert fald nødt til at have et robust ego," siger Grammer til avisen og fremhæver yderligere sin narcissistiske personlighed som et træk, der vil lette overgangen fra fantasiverdenen til magtens centrum.

Kelsey Grammer er republikaner og har i længere tid kørt aktive kampagner for andre republikanske politikere. Ved det sidste præsidentvalg rejste han rundt for at få John McCain valgt som præsident.

Den 56-årige skuespiller ved endnu ikke, hvornår han går på pension, men inden da har han god tid til at øve sig på sin fremtidige position. Han spiller nemlig hovedrollen i den ny tv-serie 'Boss', som debuterer til efteråret.
Og rollen? Chicagos borgmester!

kilde: New York Post

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.