Siden lærer-lockouten så dagens lys mandag, er betegnelsen "den danske model" blevet sagt et utal af gange.
Arbejdsmarkedsmodellen er nemlig et centralt element i den igangværende konflikt mellem KL og lærerne. Den sikrer, at lærerne og KL i første omgang får muligheden for at nå til enighed, inden der bliver udsendt lockout.
Generelt set har arbejdsmarkedsmodellen stor betydning for den måde, det danske arbejdsmarked ser ud. Ligesom det har stor betydning for det danske velfærdssamfund, som mange i udlandet skuler misundeligt på.
Det mener cand.mag. i historie og filosofi ved Nationalmuseet Lars Kjølhede Christensen.
- Arbejdsmarkedsmodellen er makronbunden i den lagkage, der hedder velfærdsstaten. Når vi i sammenligning med andre europæiske lande har haft en så stabil politisk udvikling, hænger det sammen med modellen, siger Lars Kjølhede Christensen.
Han henviser til modellens centrale kendetegn, der indebærer, at arbejdsmarkedets parter - arbejdsgiver (eksempelvis KL) og arbejdstager (eksempelvis Danmarks Lærerforening) - forhandler direkte med hinanden uden om politikere.
Det betyder blandt andet, at der er mindre risiko for, at politikernes eventuelle spareøvelser rammer lønmodtagerne, når der forhandles overenskomst.
Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Mikkel Mailand mener da også, at den igangværende lockout er et tydeligt bevis på, at arbejdsmarkedsmodellen beskytter lønmodtagere.
- Hvis vi ikke havde modellen, ville lønmodtagere stå mere ubeskyttede. Vi ville risikere, at politikerne gennemførte love uden at høre lønmodtagere, siger Mikkel Mailand.
Dog mener Lars Kjølhede Christensen, at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke er kommet 100 procent til sin ret under den nuværende lockout. Han henviser til, at KL's forhandlingsoplæg og regeringens udspil til folkeskolereform minder meget om hinanden.
- Det har været meget tydeligt denne gang, at der har været en forventningsafstemning mellem regeringen og KL, siger Lars Kjølhede Christensen.
I forbindelse med den nuværende lockout spår flere, at der potentielt vil gå to uger, før regeringen griber ind - i respekt for arbejdsmarkedsmodellen.
Både Lars Kjølhede Christensen og Mikkel Meiland mener dog, at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke spiller fallit, hvis dette sker.
- Det er vigtigt, at modellen indebærer denne sidste instans, hvis parterne ikke kan mødes, slutter Mikkel Mailand.
/ritzau/