Hvis du blev bedt om at arbejde et sted, hvor der voksede skimmelsvamp på panelerne, og fugten drev ned ad væggene, ville du nok overveje at skifte arbejdsplads.
Samme mulighed har et barn i 2. klasse ikke sådan lige, skriver Videnskab.dk.
Et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet viser, at indeklimaet i en stikprøve i 1.- og 2.-klasserne på 15 danske skoler er under al kritik. 81 procent af klasseværelserne havde en moderat til høj grad af synlig fugt og skimmelsvamp.
Læs også på Videnskab.dk: Forsker om indeklimaet på danske skoler: Vi kan ikke være det bekendt
- Vi bruger virkelig meget af vores tid indenfor, og det betyder meget for børnenes velbefindende, hvordan indeklimaet er. Tidligere har man fokuseret mere på skoleindholdet og ikke på luften, men med de undersøgelser, vi efterhånden har samlet sammen, tyder det på, at det er ved at være på tide, at vi tager det alvorligt, siger ph.d. Gitte Juel Holst fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
Studiets konklusioner går fuldstændig i spænd med, hvad tidligere resultater har vist, fortæller professor Geo Clausen, som er leder for Sektion for Indeklima og Bygningsfysik på DTU Byg.
- Vi har i mange år efterhånden arbejdet med at dokumentere tilstanden af indeklimaet i danske folkeskoler, og det er jo en trist historie. Alle, der er i tvivl om, om det har en effekt på børnene, skal bare prøve at komme ind i sådan et klasseværelse sidst på dagen, man bliver simpelthen mødt af en mur. Det er ikke befordrende for indlæringen, siger han til Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk: Rens sutten med munden – og skån dit barn for astma og eksem
I undersøgelsen har Gitte Juel Holst gennemgået graden af fugt og skimmelsvamp i 330 børns klasselokaler og værelser i hjemmet. Formålet var at finde ud af, hvilken effekt indeklimaet så ud til at have på børnenes lungefunktion. Mens fugt og skimmel for en meget lille del af børnenes værelser så ud til at være et problem, var sagen en anden i de 21 klasseværelser.
Her var der en høj forekomst af synlig fugt og skimmel i 19 procent af lokalerne og en middelforekomst i 66 procent, svarende til i alt 17 ud af 21 lokaler. Kun fire lokaler havde altså en lav, acceptabel forekomst, som ikke så ud til at påvirke børnenes lungefunktion. Forskerne målte også på andre parametre og fandt blandt andet, at niveauet af CO2 lå over det anbefalede i samtlige klasseværelser.
Der viste sig en klar sammenhæng mellem de klasseværelser, der havde kritisable niveauer af fugt og skimmel, og børnenes helbred.
- Vi kunne se, at i de klasseværelser, hvor der var en høj forekomst af fugt og skimmel, havde børnene nedsat lungefunktion og hvæsende vejrtrækning, siger Gitte Juel Holst.
Læs også på Videnskab.dk: Masseeksperiment: Skolers indeklima har det skidt
Klasselokalernes dårlige indeklima skyldes blandt andet, at mange skoler er gamle og bygget så langt tilbage i tiden, at de ikke har skullet følge det nuværende bygningsreglement for eksempelvis ventilation. Og det kan være svært at komme til livs, medmindre man er villig til at investere betydelige midler i teknologiske løsninger, forklarer Lis Keiding, som er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.
- Det betyder bare, at der er rigtig mange klasser, hvor der er for dårligt indeklima. Det er meget svært at få det godt nok, hvis man ikke har eksempelvis mekanisk ventilation. Når det er sagt, kan man gøre rigtig meget for at afhjælpe de dårlige indeklimaer, hvis man for eksempel får luftet tilstrækkeligt ud, siger Lis Keiding til Videnskab.dk.
Geo Clausen fra DTU Byg bakker op om tanken om, at man kan komme langt ved at gøre børn og lærere opmærksomme på problemet og eksempelvis sørge for at få luftet godt ud i løbet af dagen. Han peger også på muligheden for at foretage små 'nudging'-indslag i klasselokalerne, som eksempelvis en CO2-måler der lyser, hver gang mængden af CO2 bliver for høj i lokalet.
Men han mener ikke, at det er nok. Der er også behov for teknologiske løsninger.
- Vi ved jo, at det for eksempel kan være svært at få børnene ud i frikvarterne, når det er vinter, og problemet bliver større med flere børn i klasserne og længere skoledage. Mange skoler trænger til en renovering, hvor man fokuserer på nogle energirigtige løsninger, som eksempelvis mekanisk ventilation med varmegenanvendelse, siger Geo Clausen.
Læs også på Videnskab.dk: Professor: D-vitamin til gravide forebygger astma hos små børn
Geo Clausen er ikke i tvivl om, hvor han vil lægge det endelige ansvar for skolernes overordnet set ringe tilstand.
- Der er jeg nødt til at sende den videre til politikere. I Sverige har man en lov om, at der ikke må være over et helt fastsat mål for CO2, hvilket blandt andet handler om, hvor mange børn der er i en klasse. Da vi undersøgte 1.000 klasseværelser i 2009, fandt vi, at 56 procent af klasserne overtrådte den grænse. Det handler om at beslutte, at sådan skal det ikke være, siger han og fortsætter:
- Vi har godt nok en arbejdsmiljølov, som siger noget om, hvilket arbejdsmiljø læreren må opholde sig i, men i Danmark, i modsætning til Sverige, er børnene ikke omfattede af den lov. Så kan man sige, at hvis læreren skal have det, burde børnene jo også automatisk få det, men vi kan bare se, at sådan er det ikke.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Yoga forbedrer din indlæring
Afbrudt søvn er værre for humøret end for lidt søvn
Skyl grøntsager og undgå at blive syg