Antallet af asylansøgere skal ned og antallet af flygtninge i job skal op. Ellers bliver omkostningerne for store for det danske samfund. Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i nytårstalen.

Her lagde Løkke op til, at snarlige trepartsforhandlinger mellem staten, arbejdsgiverne og lønmodtageren skal bane vejen for, at flere flygtninge kommer i arbejde.

Hvis det ikke lykkes, vil kernevelfærden for alvor kunne blive ramt om to år, vurderer Roger Buch, der er kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han peger på, at landets 98 kommuner til den tid overtager det økonomiske ansvar for de første af de personer, som er kommet til Danmark som del af den stigende tilstrømning:

Læs også:

LA-ministers højre hånd på møde: Sådan undgår vi offentlighed

- En god portion af dem, der bliver anerkendt som flygtninge, ender på kontanthjælp. I hvert fald til at begynde med. Så i det omfang, det ikke lykkes at få dem i arbejde, så ender med det med kommunale udgifter.

- Og i det omfang, kommunerne skal skære ned, vil det ske på de almindelige områder som skoler, daginstitutioner og ældreområdet, siger Roger Buch.

Han mener dog, at demografien og et fortsat økonomisk opsving kan løse udfordringen:

- Der er inden for de sidste to år skabt omkring 80.000 nye arbejdspladser herhjemme. Hvis den udvikling fortsætter, så ender vi i virkeligheden i den situation, at det her ikke bliver noget problem, men tværtimod en løsning, siger Roger Buch.

Han peger samtidig på, at store årgange af danskere i de kommende 20 år vil gå på pension og dermed efterlade jobåbninger på arbejdsmarkedet.

- Hvis det bliver kombineret med, at økonomien går frem, så er det slet ikke usandsynligt, at det inden for blot tre til fire år ikke bliver noget særligt stort problem at få de her folk i arbejde.

Men vil det være job, som passer til flygtningenes kvalifikationer?

- Det vil nogle af dem være. Dem der går på pension, gør det i alle mulige arbejdskategorier, men man skal også huske, at flygtningene er en meget blandet flok.

- Nogle af dem er højtuddannede, mens andre ikke er. Men den økonomiske fremgang skaber job i alle kategorier, og dermed burde der være meget gode chancer. Det var også det, vi så i 2007, siger Roger Buch.

Han mener, at mange har glemt, at der før krisen var stor succes med at få flygtninge og indvandrere integreret på arbejdsmarkedet:

- Det var ikke fordi kommunerne var særligt gode til aktivering og til at få folk ud på arbejdsmarkedet. Det var helt banalt, fordi der var mange job at få, siger han.