Det er stærkt bekymrende, at 2019 ser ud til at blive endnu et år med stigende CO2-udledning på verdensplan, og målene i Paris-aftalen virker længere og længere væk.
Det vurderer Sebastian Mernild, der er klimaforsker og direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret.
Vurderingen kommer på bagkant af en rapport fra organisationen Global Carbon Project, der viser en stigning i CO2-udledningen på 0,6 procent fra 2018 til 2019. Det er tredje år i træk med en stigning.
- Jeg er ikke overrasket over, at CO2-udledningen på globalt stiger igen. Der er variationer år for år, men det seneste års tal bekræfter den tendens, vi har set gennem adskillige årtier.
- Det er bekymrende, fordi vi ved, at stigende koncentration af CO2 i atmosfæren er styrende for klimaforandringerne, og bliver vi ved med at udlede mere, vil vi gå hen mod et varmere, vådere og mere ekstremt klima, siger Sebastian Mernild.
I Paris-aftalen fra 2015 blev det aftalt at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader - i forhold til før industrialiseringen tog fart i 1800-tallet - og stræbe efter 1,5 grader.
Men som det ser ud nu, går udviklingen mod, at temperaturen vil være steget tre grader i 2100.
- Forskellen mellem den faktiske udledning, og det vi burde udlede, bliver større og større, og det gør det sværere at leve op til Paris-aftalen. Det bliver ekstremt svært at nå, siger Sebastian Mernild.
Kina står for størstedelen af verdens samlede CO2 -udledning med 26 procent.
USA følger efter med 14, EU-landene med ni og Indien med syv procent.
Der har været faldende udledning i EU og USA i år, mens udledningen i Kina og Indien steg - dog mindre end forventet.
- Det er i den ikkevestlige verden, at udledningen stiger mest per indbygger, så lande som Kina og Indien skal virkelig med på den her dagsorden, hvis der skal være en chance for, at vi får vendt det her, siger Sebastian Mernild.
I disse dage kører klimatopmødet COP25 i Madrid, men der er ikke forventninger om banebrydende aftaler, der for alvor kan ændre billedet.
Og i det hele taget mangler der global konsensus om at gøre noget ved problemet, hvis der for alvor skal gøres noget, påpeger Sebastian Mernild.
- Der er selvfølgelig en bevægelse mod mere vedvarende energi, men olie, kul og gas er bare så integreret i vores samfund, og så længe der ikke er nogen global køreplan for at ændre det, så er det svært at forestille sig, at der virkelig sker noget.
/ritzau/