Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre sparer en mia. kroner årligt på beskæftigelsesindsatsen fra 2019. Det betyder 60.000 færre forløb til at få arbejdsløse i job.
Regeringens nye tiltag på beskæftigelsespolitikken betyder, at der årligt forsvinder 60.000 jobforløb, som er beregnet til at få ledige i job.
Det fremgår af en række svar, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har givet til Folketinget.
Det er første gang, regeringen sætter tal på, hvordan det, som den selv kalder for en 'forenkling af beskæftigelsesindsatsen', rammer på jobcentrene rundt i landet.
Fra 2019 skal der årligt bruges en milliard kroner mindre på beskæftigelsesområdet. Herfra skal 870 mio. kr. finansiere en række tiltag i en erhvervspakke, der blev aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i november.
Regeringen vil fjerne statens tilskud til vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb ude i kommunerne. Det vil tilskynde kommunerne til at vælge de virksomhedsrettede tilbud, som er billigere. Men i den øvelse forsvinder 60.000 forløb.
Regeringens tal viser nemlig, at der årligt er 412.415 vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb. Ifølge svaret til Folketinget vil 30 procent af dem forsvinde, når statens bidrag til forløbene skæres væk. Det svarer til 123.274 forløb.
Regeringen forventer dog, at halvdelen af forløbene bliver omsat til virksomhedsrettede tilbud. Det betyder altså godt 60.000 flere virksomhedspraktikker og 60.000 forløb, der forsvinder.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen
For at finansiere regeringens, Dansk Folkeparti og Radikale Venstres erhvervs- og iværksætteraftale skal der spares en mia. kroner på beskæftigelsesområdet årligt.
870 mio. kroner skal være med til at finansiere erhvervs- og iværksætteraftale, mens de resterende 130 mio. kroner bliver holdt som reserve.
Besparelsen på 870 mio. kroner rammer fra 2019.
Besparelsen skal være med til at flytte ledige fra vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb til virksomhedsrettede tilbud.
I perioden 4. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 var der 412.415 vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb.
Regeringen forventer, at der med de nye regler bliver 30 procent færre vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb. Det svarer til 123.725 forløb.
Regeringen forventer, at halvdelen af de forløb bliver omsat til virksomhedsrettede tilbud. Det svarer til 61.862 forløb.
Regeringen forventer, at de resterende forløb forsvinder.
UDVID 
Fuldstændig vanvittigt
Det er Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, der har stillet spørgsmålene til beskæftigelsesministeren. Han er kritisk overfor, at så mange forløb forsvinder.
- Jeg synes, det er fuldstændigt underligt og vanvittigt at spare en mia. kr. på mennesker, som er langt fra arbejdsmarkedet. At tage både kompetenceløft, mentorordninger og andet væk fra nogle mennesker som ikke har andre muligheder for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det synes jeg ikke er ok, og det er ikke måden, at få de mennesker i gang på, siger han.
John Andersen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, er enig i kritikken.
- Det kan betyde, at man misser nogle muligheder for, at folk kan bide sig fast i den bedre del af arbejdsmarkedet og i længere perioder får en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, siger John Andersen.
Det er stor forskel på, hvordan besparelserne rammer i de enkelte kommuner. Se hvilke kommuner der er hårdest ramt ved at klikke her.
Troels Lund Poulsen tror dog på, at forløb i virksomheder har en bedre effekt.
"Samtidig forventes det, at de vil gøre mere brug af virksomhedsrettede tilbud, der er billigere og generelt har bedre effekter i forhold til at få ledige i beskæftigelse," skriver han i svaret til Folketinget.
Han erkender dog også, at der forsvinder forløb, hvilket giver en besparelse.
"Kommunernes omlægning af indsatsen forventes således at medføre et mindre fald i aktiveringsomfanget, samt et fald i de offentlige udgifter per aktiveret og dermed et fald i de samlede offentlige udgifter til aktivering," skriver han.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker John Andersen er det i sig selv et isoleret problem, at der kommer så mange nye virksomhedspraktikker. En del virksomheder har nemlig i store træk gjort flittig brug af virksomhedspraktikker uden at ansætte dem efterfølgende.
- De mest problematiske arbejdsgiver bruger det som billig arbejdskraft, og det giver et kæmpe gennemtræk af folk der er i praktikforløb uden nogen strategi for at de gerne skulle blive der. Nogle arbejdsgivere vil gerne prøve at udnytte sådan noget her maksimalt, siger han.
Kommuner har ikke accepteret besparelser
Hos Kommunernes Landsforening har man længe efterlyst en forenkling af reglerne på aktiveringsområdet. Men en besparelse i denne størrelse, og som rammer så skævt, skaber alligevel dybe panderynker hos Thomas Kastrup-Larsen, der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg
- Det er vigtigt for mig at sige, at KL ikke har accepteret den store reduktion i udgifterne, der er forudsat. Tværtimod er vi uenige i så stor en besparelse, ikke mindst set i lyset af den vigtige opgave vi har med at få ledige i beskæftigelse i en tid, hvor der meldes om stigende rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft, siger han.
Avisen.dk har forsøgt at få en uddybende kommentar fra ministeren til de nye tal, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.