De danske kvinder var forrygende søndag i vandet i Berlin, men de var ikke alene.
Svømmerne ved weekendens World Cup i Berlin gik nemlig fuldstændig rekord-amok her til eftermiddag.
Ikke mindre en ti verdensrekorder blev det til.
Set gennem rød-hvide briller var det en forrygende dag, i byen som har stået i verdens centrum af helt andre politisk/historiske årsager i den forløbe uge.
Danske Rikke Møller Pedersen ville nemlig også lege med, da hun satte europarekord i tiden 2.18.30 min. i 200 meter i brystsvømning. Selvom danskeren havde fart på, var det kun nok til en tredjeplads.
For Jeanette Ottesen og Lotte Friis var bronze dog ikke nok. De danske kvinder vandt hver deres finale i henholdsvis 100 meter fri og 400 meter fri.
Men samtidig med de flotte flotte danske præstationer var der godt sving i verdensrekordbøgerne.
Sydafrikaneren Cameron van den Burgh slog sit navn fast i 100 m bryst, russeren Jevgenij Korotijskin var på pletten i 100 m butterfly, japaneren Shiha Sakai i 100 m ryg og kineseren Liu Zige i 200 m buttefly. For blot at nævne nogle stykker.