Et flertal på Christiansborg bakker ifølge Information op om et forslag fra Dansk Folkeparti, der vil sikre, at anbragte børn kan beholde den løn, de tjener fra eksempelvis fritidsjob.
I dag kan en kommune kræve en del af anbragte børns løn til at betale for udgifter forbundet med anbringelsen.
En af de anbragte unge, der tidligere har mærket det på egen lønseddel, er Helga Sofia Nielsen, der i dag er bestyrelsesmedlem i foreningen De Anbragtes Vilkår.
- Det er nærmest komisk dumt. Det reproducerer udsathed og fattigdom, siger hun til Ritzau.
- Det, der fyldte mest for mig, var følelsen af, at man er til besvær. At man er det her kommuneprojekt. Man er et anbragt barn, der er et regnskab, som skal gå op.
Helga Sofia Nielsen fortæller, at hendes tidligere fritidsjob som ansat hos 7-Eleven gav hende noget andet end de forskellige kommunale tilbud til hende.
- Hvis man kommer fra et sted med problemer med tillid til autoriteter og systemer, så er det fantastisk at give unge mennesker et anderledes syn på verden, siger hun.
- Hvor dem, der siger, hvad man skal gøre, ikke er de onde. Det er en chef og arbejdsplads, hvor man får et sundt forhold til virkeligheden, frem for det ødelagte billede af hvordan verden fungerer.
Ifølge Helga Sofia Nielsen var hendes fritidsjob en gevinst for hende.
- For mig var det vigtigt, at nogen troede på mig. Der var tillid til mig, og jeg fik ansvar. Det blev så vigtigt for mig at gøre det så godt, som jeg kunne, siger hun.
- Hvis man hele sit liv har kæmpet for anerkendelse, men ikke har fået det, fordi man har været udsat for omsorgssvigt, men får anerkendelse for det, man gør, så vokser man helt vildt hurtigt.
Hun forklarer, at hun droppede sit job, fordi det ikke kunne betale sig, når hun skulle afgive en del af sin løn til kommunen.
Forslaget om at fjerne kommunernes mulighed for at tage en del af lønnen har ifølge Information opbakning fra SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten og til dels Venstre, der først vil undersøge økonomien bag.
/ritzau/