Løse tænder, dybe tandkødslommer, dårlig ånde og i sidste ende en mistet tand.
Sådan lyder sygdomsbilledet for personer med den lumske betændelsestilstand parodontitis, der også i folkemunde kaldes parodontose.
Betændelsen opstår i det fæste, hvor tanden sidder fast i kæbeknoglen.
Faktisk mærker du ofte ikke noget til sygdommen, før den er så fremskreden, at tænderne er løse og i sidste ende falder ud.
- Derfor er det så enormt vigtigt, at man sætter ind, før det sker. Det er nemlig muligt at komme betændelsestilstanden til livs, hvis sygdommen opdages tidligt, fortæller Mette Rylev, der er tandlæge og ph.d.
- Men det kræver, at man foretager markante adfærdsændringer, primært i form af forbedret tandbørstning og -rensning, og at man desuden stopper med at ryge.
Simpelt sagt kan tandkødsbetændelse, der ikke behandles, udvikle sig til parodontitis. Jo mere alvorligt, det er, jo mere løse bliver tænderne. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix/arkiv)
Betændelsestilstanden opstår oftest ved, at tænderne ikke bliver børstet helt rene over en længere periode, og bakterier samler sig langs tandkødsranden.
Herefter sætter immunforsvaret alt for hårdt ind over for bakteriebelægningen, hvilket ifølge Mette Rylev betyder, at kroppen egentlig angriber sit eget væv ved at nedbryde tandens fæste og dermed afstøde tanden.
- For at spotte en begyndende og mild grad af parodontitis skal du holde øje med blødning fra tandkødet, når du børster tænder, siger hun.
En af de bedste forebyggelsesmetoder er at møde op på tandlægeklinikken, da sygdommen er noget, tandlægerne og tandplejerne kigger efter under rutinetjekket.
- Her vil de også vejlede dig, så du lærer at børste tænderne helt rene, som forbavsende mange ikke gør. Og det kræver instruktion, siger hun.
Omkring 40 procent af den voksne befolkning lider af varierende grader af parodontitis. Men faktisk bliver kun 12-14 procent behandlet for det.
Det fremgår af et studie fra 2021 fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet.
- I virkeligheden er forekomsten af parodontitis nok højere, for vores resultater dækker kun over de stadier af parodontitis, hvor sygdommen medfører et behandlingsbehov, hvor en tandlæge eller tandplejer er til stede, siger forskningsområdeleder og lektor på Københavns Universitet Christian Damgaard, der er en af forskerne bag.
- Det er dybt foruroligende, da ubehandlet parodontitis både kan koste ens tænder, men også øger risikoen for udvikling og forværring af eksempelvis diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Christian Damgaard peger ligesom Mette Rylev også på, at du for at opdage sygdommen kan kigge efter, om det bløder, når du børster tænder.
- Egentlig har patienter dårlige forudsætninger for at spotte sygdommen. Men det har tandlæger og tandplejere ikke, tilføjer han.
Hos tandlægen kan du blive behandlet for sygdommen, så tilstanden helbredes, hvis du er ude tidligt nok.
Derefter er det vigtigt, at du efter en parodontitisbehandling fortsat holder dine tænder rene og går til regelmæssige kontroller ved tandlægen.
- Lyt til, hvad tandpersonalet siger, og få lavet en indfarvning af bakteriebelægningerne på dine tænder, så du kan se, hvor du skal rengøre mere, lyder rådet slutteligt fra tandlæge Mette Rylev.
/ritzau fokus/
Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus