"Forbrydelsen I, sæson 1" og "Forbrydelsen I, sæson 2" var nomineret til en Emmy i henholdsvis 2006 og 2008, men begge gange måtte den danske dramaserie rejse hjem uden hæderen.
I år var det så 'Forbrydelsen II', der var nomineret til "Bedste internationale dramaserie", men igen blev den danske serie forbigået.
I stedet for det danske bidrag blev det serien "The Street" - lavet af ITV Studios for BBC fra Storbritannien - der stak af med statuetten.
Hos DR ærgrer man sig over "nederlaget", men man er samtidig stolt over igen at være blandt de bedste:
"Men hvor er det flot og tilfredsstillende, at det er lykkedes for dansk tv-fiktion endnu engang at placere sig så fremskudt i dette fornemme selskab. En stor ros til skuespillere, forfattere, instruktør og hele fiktionsafdelingen," DR's kulturdirektør, Morten Hesseldahl.
Det var 38. gang, at Emmy'erne blev uddelt i New York. DR har fem gange tidligere vundet en Emmy blandt andet med serien "Rejseholdet" fra 2002.