Film:
Ekstramateriale:
Children of Men*
Instr. Alfonso Cuarón
Året er 2027, og den ufrugtbare menneskehed har på randen af sin udryddelse givet op. Både autoriteter og rebeller hypper deres - undtagen Clive Owen, Julianne Moore og en langhåret Michael Caine, der forsøger at beskytte den første gravide kvinde i 18 år.
Children of Men er ikke en helt ueffen spændingsfilm, men det er nu mere som tordnende civilisationskritik og rystende realistisk fremtidsvision, at Cuaróns bud på moden science fiction engagerer. En afdæmpet men eksplosiv dystopi, der nærmest camouflerer sine computereffekter og i stedet satser på den resignerende desperation som virkemiddel.
Så ingen flyvende biljagter og strålevåben-shootouts her - men til gengæld et helt eminent kameraarbejde, der kulminerer i nogle utroligt lange og utroligt action-proppede sekvenser helt uden klip, der tyndslider dvd-maskinens -gentag scene -knap.
Desværre får vi her endnu en af sæsonens vigtigste film på en dansk udgivelse, der er klinisk renset for det ekstramateriale, der er at finde i andre mere privilegerede dvd-regioner.
Anmeldt for Nyhedsavisen af NOE HABERMANN