Medarbejderne i elektronikkæden Fona har efter en tænkepause nu taget beslutningen, om de vil miste deres job eller gå fem til ti procent ned i løn.
Hele 495 ud af de 500 ansatte vælger lønnedgangen, mens blot fem vælger fyresedlen, skriver Politiken.
Den beslutning overrasker ikke Kim Jensen, faglig konsulent i de butiksansattes fagforening, HK Handel.
- Lønniveauet er ikke det laveste. Detailbranchen har haft ry for at være et lavtlønsområde, og det er det også, hvis man kigger i discountbutikkerne, men hos specialvarebutikkerne er lønningerne væsentligt højere. Det vil være svært for medarbejderne at finde et andet job til samme løn i dag, også selvom de er gået ned i løn, siger han til Politiken.
HK kunne ikke argumentere for, at lønnedgangen var usaglig, eftersom ejerne har tabt tocifrede millionbeløb sidste år.
Officielt er de 495 ansatte blevet afskediget og derefter genansat på nye vilkår. Medarbejderne på hovedkontoret skal gå fem procent ned i løn, mens de butiksansatte må vinke farvel til ti procent. Til gengæld får sidstnævnte mulighed for at tjene nedgangen ind igen, da Fona samtidig udvider salgspersonalets mulighed for at få provision.
Derudover er 35 ansatte blevet fyret, fordi fire butikker lukker.
Kim Jensen fra HK understreger, at han ikke synes, lønnedgang er den bedste vej at gå.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.