Cirka hver anden tirsdag har Folketingets partier mulighed for at stille statsministeren direkte spørgsmål i det, der hedder spørgetimen.
Når Folketinget åbner tirsdag, er det med nye regler for den omdiskuterede spørgetime.
Fremover vil alle partier have lige lang tid til at stille statsministeren spørgsmål. Tidligere har det ellers været sådan, at det største oppositionsparti fik en spørgerunde mere end de øvrige partier.
Men den runde har et bredt flertal i Udvalget for Forretningsordenen - bestående af samtlige partier ud over Socialdemokraterne - skåret væk. Det betyder, at spørgetimen fremover kun vil tage en time.
Det er det eneste rimelige for alle partier, lyder det lige fra Enhedslisten til Liberal Alliance.
- Når man er ni partier i Folketinget, er det meget svært at være det mindste, lille parti, der kommer til sidst, når vi har haft spørgetime i halvanden time, siger Liberal Alliances Mette Bock.
- Vi forkorter spørgetimen til en time, alle partier får samme taletid - og så får de små partier en mulighed for at komme til orde, før alle er faldet fra.
Hos Enhedslisten minder Christian Juhl om, at Folketinget i alle andre henseender giver alle partier lige taletid - uanset mandattallet.
- Det er en grundregel i den måde, vi arbejder på i Folketinget: Vi har samme tid på talerstolen som ordførere og samme tid, når vi stiller spørgsmål, siger han.
Folketinget afholdt den første spørgetime i oktober 2013. Den nye debatform var inspireret af det britiske parlament, der har en til tider yderst livlig debat.
Spørgetimen skulle styrke offentlighedens interesse for Folketingets arbejde, men er blevet kritiseret fra flere sider for udelukkende at være mudderkastning.
Mette Bock medgiver, at der stadig er rum for forbedring. Men hun påskønner muligheden for at stille direkte spørgsmål til statsministeren for rullende kameraer.
- Det er ikke så tit, man har den mulighed, og derfor synes jeg egentlig, at det er et udmærket parlamentarisk instrument. Men det er aldrig kommet rigtig op at flyve, siger hun.
- Meget afhænger jo også af, hvordan det bliver brugt. Statsministeren skal jo helst besvare spørgsmålene, og spørgerne kan også være mere eller mindre dygtige til at stille spørgsmål på den rigtige måde.
/ritzau/