En præst, der tror på Gud. Det er en selvfølge, mener Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe.
Han bakker derfor op om menighedsrådet i Mejdal Kirke under Viborg Stift, som i et aktuelt jobopslag specificerer, at man søger en præst, som "er troende og optaget af at forkynde og formidle evangeliet for alle".
- Selvfølgelig er det et krav for at være præst, at man tror på Gud. Ellers skal man lægge sin præstekrave, siger ordføreren til Ritzau.
Debatten om det jyske jobopslag er startet i Kristeligt Dagblad, hvor kirken får støtte fra den lokale biskop, mens Præsteforeningen kalder kravet "dybt problematisk".
- Det er dybt problematisk at måle folks tro og dømme folk ude. Det kan meget nemt blive sindelagskontrol. Hvem skal afgøre, om præsten har den rette tro, siger Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen.
Christian Langballe ser debatten som et udtryk for, at det ikke længere er en selvfølge, at præster tror på gud. Derfor finder han det helt fint, at menighedsrådet understreger, at de ønsker en troende præst.
- Når man ser på mange af de stillingsopslag, hvor der søges efter præster, så får man et indtryk af, at man leder efter en eller anden hofnar, som skal lave alt mulig andet end det, der er væsentligt.
- Når man skal forkynde evangeliet, så ville det godt nok være mærkeligt, hvis præsten ikke tror på det. Hvorfor skal dem nede på kirkebænkene så gøre det, spørger han.
Juridisk set er kravet da også helt uproblematisk, siger en specialist i ansættelsesret.
- Forskelsbehandlingsloven har en undtagelsesbestemmelse, som gør, at man kan kræve, at en præst er kristen, ligesom man kan kræve at en rabbiner er jøde og en imam er muslim, forklarer Finn Schwarz, partner i advokatfirmaet Horten.
Han kalder det "helt naturligt", at menigheden spørger ind til ansøgernes tro, inden de tilbyder dem jobbet.
- Det svarer til, at en humanitær organisation forventer af en ny direktør, at vedkommende har en positiv tilgang til nødhjælp, påpeger advokaten.
/ritzau/