Det irriterede åbenbart to Barnsley-fans så meget, da deres hold ikke scorede nogle mål, at de tog sagen i egen hånd.
Da Barnsley i går mødte Manchester United formåede holdet nemlig ikke at få nogle bolde i kassen, men det gjorde et par fans til gengæld.
I kampens overtid sprang de to på banen og snuppede bolden fra Manchesters målmand Ben Foster. De to fik i fællesskab fumlet bolden i mål og spurtede derefter rundt på banen til stor jubel for Barnsleys fans på tribunen bag Fosters mål.
Trods det lille stunt havde Manchester United ingen problemer med at slå Barnsley ud af den lille pokalturnering, Carling Cup. United vandt 2-0, og kun enkelte gange lykkedes det Barnsley at tvinge Foster til redninger.
United-manager Alex Ferguson glæder sig over resultatet.
"Det var et fantastisk mål. Gode fødder, hurtig og flot afslutning. Jeg vil sige, det var et fantastisk mål," siger han om Michael Owens koldblodige scoring til 2-0.
Manchester United er nu klar til kvartfinalen ligesom Portsmouth, Blackburn, Tottenham og Sunderland.
Du kan se de to fans sætte bolden i Manchesters mål herunder!