FN: Mindst 5.000 civile er dræbt i Syrien

FN opjusterer det anslåede dødstal i Syrien fra 4.000 til 5.000 civile.
Dødstallet i forbindelse med de syriske demonstrationer stiger hver dag.
Dødstallet i forbindelse med de syriske demonstrationer stiger hver dag. Foto: AP, POLFOTO, HO

FN mener nu, at mindst 5.000 civile er dræbt af det syriske regime siden de folkelige protester mod styret tog fart i marts.

Mere end 200 mennesker er døde alene i de sidste ti dage i landet, der er på randen af borgerkrig. Det skriver CNN.

Det var ellers først antaget, at dødstallet var på 4.000 personer, men en ny rapport, der netop er præsenteret for FN's sikkerhedsråd, øger antallet.

"Situationen er uacceptabel," siger FN's kommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay.

Ifølge Pillay har adskillige afhoppere fra Syriens militær og sikkerhedsstyrker fortalt, at de fik ordre til at skyde ubevæbnede demonstranter uden varsel

Byen Homs har i flere omgang være ramme for sammenstød og et nyt, større et af slagsen kan være på vej.

Militæret har givet et ultimatum til demonstranter i byen om at stoppe protesterne, aflevere våben og udlevere militære afhoppere. Hvis ikke, vil regeringsstyrkerne angribe byen.

Kilde: CNN

.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.