Volden i Gaza skal stoppe øjeblikkeligt. Sådan lyder det i en erklæring fra FN's Sikkerhedråd, der søndag mødtes i New York.
"Medlemmerne af Sikkerhedsrådet forlanger, at parterne øjeblikkeligt indstiller alle militære aktiviteter," lyder det i udmeldingen fra rådet. Det skriver Reuters.
I erklæringen opfordrede sikkerhedsrådet parterne til at betænke de alvorlige økonomiske og humanitære behov i Gaza, og tilskyndede til åbning af grænsen ind til Gaza, så nødhjælp kan nå frem til indbyggerne.
Sikkerhedsrådet var sammenkaldt efter ønske fra Libyen, som er det eneste arabiske land i rådet.
Også EU's udenrigskommisær, Benita Ferrero-Waldner, fordømmer volden i Gaza.