John Carpenters klassiske science fiction-film ’Flugtaktion New York’ er på vej til at blive genindspillet, fortæller Variety.com
Originalen fra 1981 gjorde Kurt Russel til actionhelt, og hans rolle, som den hvislende Snake Plisken, blev et kult-ikon.
Men det ser ikke ud til, at Kurt Russel får lov til at glimre i hovedrollen endnu engang.
I stedet overvejer studiet bag filmen at hyre Gerard Butler.
Hvis hans navn ikke lige ringer en klokke, er det meget forståeligt.
Men Butler er på vej til at blive den helt store nye action-stjerne med filmen ’300’, der havde en sensationel premiereweekend sidste weekend i USA. ’300’ er det længe ventede sværd- og sandal-drama, som er bygget på Frank Millers episke tegneserie.
Filmen omhandler slaget mellem spartanere og persere ved Thermopylæ.