Danske iværksættere og deres kapitalstærke velgørere risikerer at få et skattesmæk.
Og det betyder, at Danmark går glip af mellem 4,4 og 14, 5 milliarder investeringskroner i de næste syv år på grund af inværksætterskatten.
Det har brancheforeningen Danish Venture Capital og Equity Association regnet ud.
Det skriver Børsen.
Men nu er et politisk flertal på Christiansborg klar til at afskaffe skatten igen.
Tirsdag havde den radikale politiker Morten Østergaard kaldt økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i samråd for at få ham til at forklare, hvordan skatten hang sammen med regeringens plan om økonomisk vækst.
Og indrømmelsen faldt prompte fra Brian Mikkelsen (K).
"Jeg er ikke i tvivl om, at de ændrede regler har haft negativ effekt på at få business angels til at investere, og derfor gør vi også noget ved det," siger ministeren ifølge Børsen.
Men nu tyder det på bedre vilkår efter økonomi- og erhvervsministerens udmelding.
Og iværksætterskatten kommer i den konservative ministers øjne foran selskabsskatten.
"Vi skal først kigge på selskabsskatten, når vi har overstået hurdlen med iværksætterskatten," lød det fra Brian Mikkelsen under samrådet ifølge Børsen.