Fornylig blev et nøgenbillede af den tidligere supermodel Carla Bruni solgt for 425.000 kroner. Nu sætter auktionshuset Christies nye billeder af nøgne supermodeller til salg.
Det skriver erhvervsportalen E24.no.
Igen er det fotografen Michel Conti, der har knipset hovedbilledet. Han var også ophavsmand til billedet af Carla Bruni, som i begyndelsen af april blev solgt til en kinesisk samler for 91.000 dollars. Bruni er i dag gift med en franske præsident, Nicoloa Sarkozy, og hun var derfor ikke syndeligt begejstret for, at nøgenbilledet gik verden rundt i forbindelse med auktionen.
Denne gang er det den brasilianske skønhed Gisele Bundchen, som kommer under hammeren uden en trevl på kroppen. Fotografiet forventes at kunne indbringe mellem 15.000 og 20.000 dollars.
Auktionen vil seuden sætte nøgenbilleder af Kate Moss og Pamela Anderson til salg. Den finder sted 15. maj.
Gisele Bunchen i mere letpåklædt udgave, foto: Christies