Flere regler er i spil i sagen om Københavns Politis videregivelse af fortrolige oplysninger fra en aflytning i en drabssag til Skat.
* Forvaltningsloven og persondataloven handler blandt andet om tavshedspligt og om videregivelse af oplysninger fra en myndighed til en anden.
* Justitsministeriet har i 2003 lavet en vejledning om offentlige myndigheders udveksling af personoplysninger i forbindelse med kriminalitet.
* Retsplejeloven har skrappe betingelser for, hvornår politiet må aflytte en borgers telefon.
* I den københavnske sag faldt mistanken om drab. I retsplejeloven står, at båndoptagelser og andet materiale "skal tilintetgøres", hvis der ikke rejses sigtelse eller tiltale for den lovovertrædelse, som har dannet grundlag for aflytningen. Men det skete ikke. Politiet gav aflytningen videre til Skat.
/ritzau/