Den allestedsnærværende finanskrise har nu også betydning for psykologfaget. Flere danskere henvender sig for at få hjælp.
En undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening viser, at halvdelen af medlemmerne har fået flere klienter. Og langt de fleste kommer, fordi de enten har - eller er bange for at miste deres job.
"Man er i en krisesituation, hvor man har svært ved at overskue sin situation og gennemskue, hvordan man skal handle for at have det godt. Mange oplever at være i en depressiv situation," siger psykolog Poul Erik Jørgensen fra Nordjylland til Newspaq.
I USA, hvor krisen har ramt hårdere end i Danmark, er tendensen endnu mere markant.