5180 lærere har forladt folkeskolen det seneste skoleår.
Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor for perioden august 2015 til august 2016.
Antallet svarer til en stigning på 25 procent sammenlignet med skoleåret 2012/2013, hvor folkeskolereformen, der trådte i kraft i august 2014, blev vedtaget.
Der er dog tale om et mindre fald i forhold til skoleåret 2014/2015. Her forlod 5406 lærere folkeskolen.
Alligevel frygter Danmarks Lærerforening et endnu større frafald de kommende år.
- Når vi taler med lærerne, hører vi, at rigtigt, rigtigt mange overvejer at søge andre steder hen, men at de endnu ikke har gjort det.
- Derfor er det en meget tidlig advarselslampe, der bør blinke nu, siger Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening.
Særligt lærere i aldersgruppen mellem 35 og 54 år har valgt at sige farvel til klasselokalerne i landets folkeskoler. Her har 51 procent flere forladt folkeskolen i det seneste skoleår sammenlignet med 2012/2013.
Dorte Lang udpeger flere årsager til, at lærerne forlader folkeskolen.
De synes ikke, at de kan få lov til at være lærere, som de gerne vil være det, påpeger næstformanden.
- Og så er der også den konstante dårlige samvittighed. Det er børn, de har med at gøre, og når de ikke har tid til den enkelte, går de hjem med dårlig samvittighed hver dag.
- Der er også meget topstyring og målstyring i kommunerne. Det betyder, at der er mangel på ejerskab og indflydelse på, hvordan de indretter deres arbejde, siger Dorte Lange.
I Skolelederforeningen tages de nye tal dog med et gran salt. Det fortæller formand Claus Hjortdal.
For lærerne har traditionelt set fundet andre job inden for det private erhvervsliv og andre uddannelsesinstitutioner.
Alligevel anerkender formanden, at skolereformen er medvirkende til, at der i øjeblikket er flere lærere, der vælger at forlade folkeskolen.
- Men andre tider har det været lysten til at gøre noget andet, som har drevet dem, siger Claus Hjortdal.
- Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at skabe et godt arbejdsmiljø. Men når man forandrer vilkårene så grundlæggende som med skolereformen, er det naturligt, at der er nogen, som i en periode vælger det fra.
Landets nye undervisningsminister, Merete Riisager (LA), vil kigge på, hvordan man kan holde flere lærere i folkeskolen.
- Vi skal se på, om lærerne har for mange snore i ryggen, om vi kan give flere frihedsgrader til skolerne, og om vi kan fjerne noget bureaukrati, så lærerne igen kan gå glade på arbejde, siger hun til TV2 News.
/ritzau/