Den norske SAS-konkurrent Norwegian har fået flere opkøbstilbud fra interesserede selskaber.
Det skriver Norwegian i en meddelelse til Oslo Børs ifølge Ritzau Finans.
I meddelelsen står der, at lavprisflyselskabet siden 12. april har fået adskillige henvendelser om muligheden for at købe aktier, at fusionere selskaber eller om finansiering af Norwegian.
- Henvendelserne har været indledende og betinget af en række vilkår. Norwegian søger mere information og klarhed på en del områder, så selskabet kan evaluere forslagene for at finde ud af, om de opfylder en tilfredsstillende base for at indgå i specifikke diskussioner, skriver Norwegian i meddelelsen.
12. april i år kom det frem, at britiske IAG, der blandt andet ejer British Airways, havde budt på selskabet og allerede opkøbt nogle af aktierne. Det fik Norwegian-aktien til at stige til vejrs.
Siden er det kommet frem, at IAG i alt har budt på det norske selskab to gange. Også irske Ryanair har været rygtet som mulig køber af det norske selskab.
Norwegian falder mandag eftermiddag 0,9 procent på børsen i Oslo.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.