Hvis din arbejdsevne nedsættes på grund af nedslidning, sygdom eller en arbejdsulykke, kan din arbejdsgiver fra starten af næste år ikke længere fastholde dig på arbejdspladsen ved at tilbyde dig et såkaldt fleksjob.
Som det er i dag, kan en medarbejder med nedsat arbejdsevne starte direkte i fleksjob til fuld løn, hvoraf staten betaler mindst halvdelen.
Men ifølge regeringens reform af fleksjobordningen, som forventes at træde i kraft efter nytår, må virksomheder først tilbyde medarbejderne et såkaldt fastholdelsesfleksjob, når medarbejderen har været ansat mindst 12 måneder på virksomheden i et såkaldt skånejob uden offentligt tilskud.
- Virksomhederne skal tage et større socialt ansvar, lyder forklaringen fra Socialdemokraterne, og forligspartneren, Venstre, bakker op.
Reglen møder dog massiv kritik fra både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Ifølge dem vil reglen blot gøre køen med ledige fleksjobbere endnu længere. Næstformanden i fagforbundet FOA, Mona Striib, siger:
- Arbejdsgiveren har jo ikke råd til at have en medarbejder med nedsat arbejdsevne ansat til fuld løn uden støtte fra det offentlige. Og hvis en medarbejder kun kan arbejde seks timer, men så også kun aflønnes for seks timer, forsvinder forsørgelsesgrundlaget jo, siger hun.
Men holdningen om, at arbejdsgiverne ikke har råd, er for slap, mener arbejdsmarkedsordføreren for Socialdemokraterne, Leif Lahn Jensen. Han mener, arbejdsgiverne må tage ansvar og hjælpe med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.
- Det er ikke godt nok, hvis arbejdsgiverne kun tænker på at tjene penge. De skal tage et ansvar. Og med den her regel sender vi et klart signal til arbejdsgiverne om, at de skal tage et socialt ansvar, siger ordføreren.
Hos FOA mener man, at reglen vil betyde flere arbejdsløse fleksjobbere. Beskeden fra forbundet er derfor, at reglen bør fjernes fra lovforslaget.
- Hvis en medarbejder bliver nedslidt, kommer til skade eller pådrager sig en sygdom, frygter vi, at det bliver fuldstændig umuligt at fastholde vedkommende på arbejdspladsen - og så bliver vedkommende arbejdsløs. Og det synes vi dybest set er spild af både menneskelige resurser og offentlige kroner, siger hun.
Det er ikke kun fagforbundene, der er skeptiske over for reglen om, at medarbejdere med nedsat arbejdsevne først kan få et fleksjob på deres arbejdsplads, når de har været ansat i 12 måneders skånejob uden løntilskud. Heller ikke Dansk Arbejdsgiverforening er begejstret for reglen. Underdirektør Erik E. Simonsen siger:
- Man skal passe på, at man ikke får lavet det så stramt, så personer, der kommer ud for en ulykke, ikke kan blive på arbejdspladsen, og derfor fratræder, og måske ryger på offentlig forsørgelse,« siger han og tilføjer, at det vil resultere i øget pres på statskassen.
Risikoen for, at medarbejdere med nedsat arbejdsevne ryger ud af arbejdsmarkedet, vækker heller ikke begejstring i fagforbundet HK. Socialpolitisk konsulent Carsten Riis siger:
- Det er en situation, hvor både samfundet og den ansatte taber. Samtidig risikerer arbejdsgiveren at miste en god medarbejder, siger han.
Forliget om en reform af fleksjob og førtidspension blev indgået 30. juni 2012 af regeringen sammen med Venstre, Liberal Alliance og de Konservative.