Et centralt vidne kom på andendagen af retshøringerne mod Michael Jacksons livlæge, Conrad Murray, med yderst belastende udsagn.
"Jeg fik besked på at fjerne flasker og en pose med flydende medicin fra soveværelset, før der blev slået alarm," forklarer Alberto Alvarez, der fungerede som bodyguard og efter eget udsagn logistisk chef i det lejede hus, som Michael Jackson boede i op til sin død.
Anklagemyndigheden mener, at det kostede dyrebare minutter i genoplivningsarbejdet, at 'Dr. Død', som Murray af offentligheden er blevet døbt, udsatte tilkaldelsen af ambulance.
Alvarez forklarede i retten, at der blandt de ting, Murray bad ham fjerne, var en plastikpose med mælkehvidt væske, der sad på et stativ med en slange beregnet på intravenøst drop.
Anklageren mener, at denne pose havde indeholdt den dødelige dosis af narkosemidlet Propofol, som Murray gennem et år gav popkongen seks gange om ugen.
Kilde TMZ