Ifølge fem af Michael Jacksons tidligere ansatte stuepiger, var det noget specielt at arbejde for ham på den kedelige måde. Hans ranch, Neverland, var nemlig alt andet end det, hans fans troede, skriver den engelske avis The Independent.
Stuepigerne beskriver ham således som: "Den mest beskidte, mest uhygiejniske person i Hollywood", skriver The Independent.
Videre siger de, at hans hus var møgbeskidt og, at han kunne finde på at tisse på gulvet. En stuepige fortæller, hvordan hans tidligere hjem, Los Olivos ranch, blev gjort rent i anledning af at Oprah Winfrey og Elisabeth Taylor besøgte ham sammen med et tv-hold.
Det rene hjem blev dog kun holdt indtil dagen efter:
"Han tissede bogstaveligt talt på gulvet i opgangen, lige der hvor Oprah havde gået. Det var surrealistisk. Han stod der bare, lynede sine bukser ned og vandede gulvet", fortæller en stuepige til The Independent.
Han skulle også have for vane at slæbe en del afføring med ind i huset, når han havde været ude og besøge sine mange dyr, da han ikke gad at tage skoene af:
"Hvis du sagde noget til ham, truede han med at lave "doo-doo snowballs" og kaste dem efter dig," siger en anden stuepige til samme avis.
Michael Jacksons underlige og uhygiejniske opførsel kom, ifølge stuepigerne, efter, at han første gang blev beskyldt for seksuel omgang med mindreårige tilbage i 1993. Her endte popkongen med at indgå et forlig med drengens familie, hvilket kostede ham 20 millioner dollars, (111 millioner danske kroner).
Kilde: The Independent