Hvis vi skal klare os godt i det globale samfund, så kræver det uddannelse, uddannelse, uddannelse.
Sådan lyder mantraet fra politikere og eksperter igen og igen.
Og nu lader det til, at de store danske virksomheder ikke er helt tilfredse med uddannelsesniveauet herhjemme.
I hvert fald fravælger virksomhederne Danmark, når de skal investere i ny produktion. Og en af forklaringerne er manglende kvalificeret arbejdskraft.
"Hver femte af de virksomheder, der vælger at investere i produktionen i udlandet, siger, de gør det for at få adgang til mere kvalificeret arbejdskraft. Det er en meget høj andel, der siger, den danske arbejdskraft ikke er god nok, og det tyder på, at der er store udfordringer med uddannelsesniveauet herhjemme," siger Kent Damgaard, erhvervsøkonomisk chef i DI til Jyllands-Posten Erhverv.
Svarene fra virksomhederne kommer i en analyse fra DI's virksomhedspanel.
Her fremgår det, at hver anden store danske virksomhed med over 100 ansatte, der ønsker at investere i produktionsapparatet, vil lægge produktion og job i udlandet.
368 virksomheder har deltaget.