Det sker, fordi de mener, at firmaet bevidst udnytter reglerne for brug af udenlandske chauffører.
Reglen siger, at udenlandske chauffører må køre tre ture i Danmark mellem hver transport til og fra udlandet, så længe hensigten ikke er, at chaufførerne reelt kører permanent i Danmark.
Men Schenker har bevidst lavet nogle faste ruter for de udenlandske chauffører, der gør, at de rent faktisk bor og arbejder i Danmark hele tiden. Det mener Landsklubben for danske godschaufførerne.
De har lavet videoptagelser, der viser, at lastbilerne weekend efter weekend kan findes i Langeskov - og det tyder på, at chaufførerne reelt arbejder i Danmark hele tiden.
Det er et problem, for de udenlandske chauffører er meget billigere end de danske, fordi de får løn og betaler skat i deres hjemland. Dermed underbyder de danske chauffører.
- Problemet er jo, at det ikke er en dansk chauffør, der kører til danske lønninger. Vi har jo en forholdsvis stor arbejdsløshed, siger formanden for landsklubben, Harald Fabricius til DR Fyn.
Schenker er ikke det første firma, der er blevet anmeldt for systematisk at benytte udenlandske chuffører til at køre indenrigsruter. Tidligere er et firma ved Århus, Ango Trans, blevet anmeldt. De blev dog ikke dømt.