E392, enkeltumættede fedtsyrer og kostfibre.
Det kan være svært at gennemskue, om varen, man lige har puttet i indkøbskurven, er sund eller ej. For hvad gemmer der sig mon bag de mange E-numre og de mystiske navne?
Her kan varedeklarationen bagpå varen give svar - men før man kaster sig ud i læsningen, skal man vælge et fokus. Det forklarer Helga Møller, der er direktør i Varefakta.
- Man skal starte med at beslutte sig for, hvad der vigtigt for en. Måske har man en holdning til, at man ikke vil have tilsætningsstoffer i sine varer. Nogle går op i kvalitet, så man eksempelvis vil have mest muligt kød i sit pålæg, og for andre kan prisen også spille ind, siger hun til Ritzau Fokus.
Har man glutenallergi eller er laktoseintolerans, så er varedeklarationen også nødvendig læsning.
Knap hver syvende dansker læser altid varedeklarationen, mens hver tiende aldrig vender remuladen eller spegepølsen for at se indholdet. Det viser en rundspørge fra analyseinstituttet Wilke lavet for Ritzau Fokus. Tre ud af fire læser nogle gange bag på varen - men selv om man løber listen igennem, kan det være svært at gennemskue, hvad det betyder.
Men selv om du ikke kan huske, om E392 er citronsyre eller ekstrakt fra rosmarin, så kan det alligevel være en god idé at løbe listen igennem. Det forklarer Ghita Parry, der er formand for Kost- & Ernæringsforbundet.
- Man kan bruge E-numrene til at vurdere, hvilket produkt, man ønsker. Hvis du sammenligner to varer og det ene har færre E-numre, så kan du vælge den, siger hun til Ritzau Fokus.
Hun understreger dog, at nogle E-numrene kan være nødvendige for at opnå en bestemt effekt. Man tilsætter eksempelvis E300, som er citronsyre/C-vitamin, i almindeligt hvedemel, så det kan holde sig længere. Andre E-numre bruges til at få varen til at hænge sammen eller give den en bestemt smag. Alle tilsætningsstoffer er godkendte.
Og lige netop at sammenligne to produkter er et godt trick, mener både Ghita Parry og Helga Møller. For her kan du hurtigt se, om den ene vare har mere fedt eller flere tilsætningsstoffer end den anden - og så tage valget derudfra.
Faktisk kan man komme til at snyde sig selv, hvis man ikke vender pakken om. Eksempelvis kan en "proteinbar" eller "sportsbar" også have en hel del sukker eller fedt i sig, som man ikke opdager, hvis man blot lader sig drage af navnet.
- Man skal lige give sig tid til at tænke: Hvad er der ellers i?, når man ser en vare, der brander sig på én ting, siger Ghita Parry.
Hvis du vil spise sundere, så kan du gå efter nøglehulsmærkede produkter, som har et lavere indhold af salt, sukker og fedt. Vil du have et produkt, der er rig på kostfibre, så gå efter Fuldkornslogoet.
Sådan læser du en varedeklaration:
- Ingredienserne står i rækkefølge, så det der er mest af står først. Den sidste ingrediens på listen er altså det, der er mindst af i varen.
- Fedt giver dobbelt så meget energi som protein og kulhydrat per gram.
- Producenten skal oplyse om tilsætningsstofferne er eksempelvis konserveringsmiddel, farvestof eller sødestof. Men E-numre kan også skrives som eksempelvis citronsyre.
- Hold øje med saltet. 1 gram natrium svarer til 2,5 gram salt.
Kilde: Varefakta
Det spurgte vi om:
Hvor ofte læser du varedeklarationen, når du handler ind?
- Jeg læser den altid: 15,3 procent
- Jeg læser den nogle gange: 74,7 procent
- Jeg læser den aldrig: 9,9 procent
Kilde: Rundspørge foretaget af analyseinstituttet Wilke for Ritzau Fokus
/ritzau/FOKUS