Der skal tages højde for, at Storbritannien forlader EU, når EU's fremtidige finansiering skal forhandles.
Det mener finansminister Kristian Jensen (V), efter at EU-Kommissionen onsdag har offentliggjort et reflektionspapir - som indeholder nogle prøveballoner - omkring EU's budget fremover.
- Når EU bliver mindre, skal vores budget også blive mindre. Det princip, man har haft om, at man skal holde fast i en udgiftsramme på en procent af BNI (bruttonationalindkomst, red.), må også være vilkårene fremover.
- Det er den rimelige måde at gøre det på. Og jeg håber, at det bliver udgangspunktet for drøftelserne fremadrettet, siger Kristian Jensen.
Reflektionspapiret kan ses som en slags optakt til de kommende forhandlinger af den flerårige finansielle ramme. Den vil gælde fra 2021. Forhandlingerne ventes at begynde i medio 2018.
Kristian Jensen siger, at han er klar tilhænger af en model, som betyder, at de enkelte nationalstater ikke skal betale mere til EU-budgettet.
Men han er også klar over, at andre hælder mere til en model, hvor budgettet skal holdes på samme niveau som nu, selv om briterne er på vej ud af EU.
- Vi har lavet en ramme for, hvad EU skal prioritere, og hvis en bidragyder forsvinder, så må rammen blive justeret ned og for min skyld gerne prioriteres om, så vi bruger mindre på landbrugsstøtte og strukturfondene og mere på den fælles sikkerhed samt forskning og uddannelse, siger ministeren.
I reflektionspapiret lægges der også op til en nationalfinansiering af landbrugsstøtten, som i dag er 100 procent finansieret af EU-budgettet. Det kalder Kristian Jensen "en skidt idé".
Der skal også kigges på muligheden for at afskaffe de nuværende rabatordningerne i lyset af brexit. Men det vil Kristian Jensen ikke forholde sig til endnu.
- Det giver ikke nogen mening at tale om rabatordninger, før man ved, hvad man skal betale, siger han.
Refleksionspapiret følger op på kommissionens hvidbog for fremtidens europæiske samarbejde.
Og det bygger videre på en række tidligere refleksionspapirer om møntunionens fremtid, globalisering, forsvar og delvist den sociale dimension.
/ritzau/