I går kunne vi fortælle, at den unge Harry Potter-stjerne Emma Watson ikke har lyst til at fortsætte med at spille Hermione i filmene om den unge troldmand.
Hun fik sig for nyligt noget af en ubehagelig overraskelse, da en forstyrret fan opsøgte hende på hendes skole. Derudover vil hun gerne prøve andre roller, og hun er træt af at blive sat i bås som »hende pigen fra Harry Potter«.
Ruper Grint, som spiller Harry Potters bedste ven Ron Weasly, kunne også fortælle, Emma Watson ikke var så tæt på sine to medskuespillere mere.
Men filmselskabet tager den med ro, og de leder ikke efter en ny Hermione. Warner Bros, som står bag filmene, er nemlig sikre på, at Emma Watson nok skal rette ind og vende tilbage til resten af holdet, fortæller Entertainmentvise.com.
De udsendte i går en pressemeddelelse for at berolige filmens fans.
»Vi er helt sikre på, at Emma vil være med i de to sidste film.«
Det har ellers forlydt, at den unge skuespillerinde har ladet producerne vide, at selvom de fordobler hendes løn til 22 millioner kr. per film, har filmene ikke hendes interesse.
Optagelserne til de næste afsnit af Harry Potter-serien går igang om et par måneder, så der skal handles hurtigt, hvis vi skal gense Emma Watson som Hermione.