De åbnede bare postkassen.
Og så lå den der – den mest ventede bog i nyere tid. Det syvende og højst sandsynligt sidste bind i den store fortælling om troldmanden Harry Potter.
Bogen får først officiel verdenspremiere natten til lørdag, og indtil da er sikkerheden høj. Eller rettere – alle troede, at den ville være høj.
For ved en fejl kom discountbutikken DeepDiscount.com til at sende flere eksemplarer af bogen af sted med posten til kunder, der havde bestilt den på forhånd.
Præcist hvor mange bøger er ikke oplyst, men det er nok til at flere internetsider har kunnet berette detaljer fra bogen, hvor en af hovedpersonerne tilsyneladende bliver dræbt.
J. K. Rowlin – forfatteren bag de populære bøger – har skrevet på sin egen hjemmeside om sagen.
- Jeg vil gerne bede alle de, der kalder sig for Harry Potter-fans om hjælpe med at bevare hemmeligheden om bogen for alle dem, der ser ferm til selv at læse den, når den bliver udgivet. Om meget kort tid vil I vide alting, skriver hun.
Forlaget bag Harry Potter-bøgerne vil nu overveje at søge erstatning fra DeepDiscount.com.